Hvad er onboarding og hvorfor bør du bruge det? Få svaret her
Hvis du har en virksomhed, så kommer du højst sandsynligt til at ansætte nye medarbejdere. Her kan du med fordel gøre brug af en god onboarding proces. Læs her
Hvad er onboarding?
Hvis du har en virksomhed med medarbejdere, så kommer du igennem en del onboarding processer. Men hvad er onboarding? Netop det kan du læse meget mere om lige her.
Hvad betyder onboarding?
Onboarding er også kendt som organisatorisk socialisering, og det dækker over den proces, hvor en ny medarbejder sættes ind i den nødvendige viden, færdigheder og adfærd, som de skal bruge for at blive en effektiv del af virksomhedens team. Det kan altså også beskrives som en oplæringsproces.
Hvorfor er onboarding vigtigt?
Når du ansætter nye medarbejdere, så er det vigtigt, at de bliver værdifulde medlemmer af dit team, da det ellers stort set er penge ud ad vinduet. At opnå dette er dog lige så meget din opgave, som det er medarbejderens, fordi du skal give dem de bedste forudsætninger for at nå dertil, hvor de kan udføre deres opgave tilfredsstillende og effektivt. Og vejen til dette er via onboarding.
Hvorfor skal man have en proces for onboarding?
Igen handler det om effektivitet. Hvis ikke du har en proces og tager det hele lidt som det kommer, så kan det hurtigt blive et stort rod. Det kan desuden gøre medarbejderens start mere kaotisk end nødvendigt, og de kan føle sig usikre og dermed ukomfortable i deres nye rolle. Det kan føre til, at de stopper og du skal dermed til at starte rekrutteringsprocessen forfra.
Hvis du har en onboarding proces, så vil du give din medarbejder struktur på hverdagen, og du vil dermed fastholde medarbejdere, øge deres produktivitet og engagement samt gøre det muligt for dem at udvikle sig.
Hvordan fungerer onboarding?
Onboarding fungerer på den måde, at du introducerer dine medarbejdere til deres arbejdsopgaver på en overskuelig måde. De skal sættes godt ind i deres arbejdsprocesser og opgaver, så de kan gå til deres nye job med selvtillid og selvsikkerhed.
Gør din medarbejder værdifuld
Det handler også om at gøre din medarbejder til et værdifuldt medlem af dit team, og derfor er det vigtigt, at de kan arbejde effektivt med opgaverne og tør gå til dig med eventuelle spørgsmål. God kontakt og ordentlig feedback er altså utroligt vigtigt fra din side af.
Overordnet set så handler det om at gøre opstarten så nem som muligt for medarbejderen og så effektiv som muligt for dig.
Hvordan laver man onboarding?
Onboarding foregår typisk over to uger, hvor du hjælper din medarbejder med at falde godt på plads i virksomheden. Dog er det faktisk de første 90 dage, der er vigtige, da det er i denne periode, at du kan påvirke din medarbejders arbejdsindsats og attitude. Hvis medarbejderen får 90 gode dage, så får du højst sandsynligt en medarbejder, der er mere værdifuld for din virksomhed.
Et struktureret program der skaber overblik
I denne periode er det vigtigt, at du benytter dig af et struktureret program, der klart fortæller, hvem der klarer hvad. Du bør også give feedback løbende for at rette arbejdsgangen ind efterhånden og på den måde spare jer begge en masse tid i det lange løb. Du bør også sørge for, at du giver din medarbejder mulighed for at skabe sociale bånd til de andre i virksomheden, og at de føler sig hørt og værdifulde. Deres input skal have lige så meget værdi som en, der har været i virksomheden i længere tid.
Hvad er de vigtigste elementer i en onboardingproces?
Undersøgelser viser, at en medarbejders topprioriteter, når de starter nyt job, er:
1 At de falder godt til socialt
2 At der ligger et introduktionsprogram minimum de første to uger
3 At de har en tæt dialog med deres leder
4 At modtage information om virksomheder og stillingen, inden de starter
5 At de er i gang med egne opgaver inden for de første to uger
6 At de har kontakt til deres nye leder i perioden mellem ansættelse og start
7 At de ofte får at vide, om de gør det godt
8 At de får en fast mentor
9 At de selv er med til at præge indholdet i deres Onboardingprogram
Der er dog forskelle på en ny medarbejders topprioriteter afhængig af køn og alder, så du kan med fordel kigge nærmere på disse forskelle og tilpasse programmet efter lige netop din kandidats profil.