2peoples HR-Ordbog
A
Afdelingsmål
Målsætninger for hvad en afdeling skal opnå. Kan med fordel formuleres efter SMART kriterierne. Målene skal være specifikke, målbare, aktuelle, realistiske og tidsbestemte.
Agil organisation
Agile organisationer er meget fleksible og kendetegnes ved, at have meget motiverede medarbejdere, som sikrer og tager ejerskab for, at organisationen tilpasser sig forventninger og muligheder. Organisationen kan sammenlignes med en levende organisme, som hele tiden ændrer sig for at være på forkant og proaktiv.
Anerkendelse
Give andre mennesker konstruktivt feedback i forhold til, hvorledes de tilfører værdi.
Afviklingssamtale
En eller flere samtaler, der gennemføres i forbindelse med en fratrædelse. Temaer for samtalen kan være overdragelse af opgaver, læring og aftaler.
Ansættelsesret
Aftaler om ansættelse er underlagt en bred vifte af regler. Ansættelsesret er en fælles betegnelse for de regler, der gælder for forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager.
Arbejdsledelse
En leder som har beføjelser til at leder fordele og kontrollere arbejdsopgaver for en gruppe af medarbejdere.
Arbejdstidsplacering
Arbejdstiden kan placeres efter en vagtplan, hvor også weekender og helligdage kan indgå. Arbejdstiden kan også placeres på hverdage i en 5- dages uge . Der kan også placeres arbejdstid i skiftehold fx 3 skift eller på forskudt tid.
Asynkront samarbejde
Vi arbejder sammen, men på forskudte tidspunkter.
B
Bias
At være biased betyder, at man har en forudindtaget holdning til noget eller nogen.
C
Coaching
Coaching handler om at hjælpe mennesker med at indse og udnytte deres fulde potentiale, så de kan nå deres mål og ambitioner.
Crossboarding
Plan for og gennemførsel af en opstartsproces for eksisterende medarbejdere, som fx skifter job eller afdeling.
D
Deltid
Du er deltidsansat, hvis du arbejder færre timer, end det normale timetal for en fuldtidsansat. Dette fremgår af deltidsloven.
Distanceledelse
Udøvelse af ledelsesdisciplinen på afstand – når det ikke er muligt at mødes face to face. Blev meget udbredt under Covid-19, da statsministeren lukkede Danmark ned i marts 2020.
Diversitet
Diversitet er et bredt begreb, der refererer til forskellighederne mellem individer og grupper i samfundet. Det kan omfatte forskelle i køn, alder, race, seksualitet, værdier mv.
E
Effektivisering
Effektivisering er en proces, hvor man søger at opnå mere med mindre ved at optimere og forbedre resultaterne af en given aktivitet eller arbejdsgang.
Efterfølgerplanlægning
Proaktiv planlægning af, hvilken eksisterende medarbejder skal indtræde i en stilling, hvis den eksisterende medarbejder fratræder stillingen. I nogen virksomheder arbejder man med, at der på bestemte nøglepositioner altid skal være en efterfølger til den person, der besidder stillingen nu.
Empowerment
Det at have kontrol over eget liv både i jobbet og udenfor jobbet. For at opnå Empowerment skal der handles og arbejdes med erkendelse og selvindsigt. Der skal tages ansvar for egen udvikling og situation.
Exit samtaler
En eller flere samtaler der gennemføres i forbindelse med en fratrædelse. Temaer for samtalen kan være overdragelse af opgaver, læring og aftaler.
F
Fastansættelse
Ansættelse af en medarbejder i en tidsubegrænset stilling med fast løn, fast arbejdstid og ofte med de rettigheder og pligter der er fastsat i overenskomsten på området.
Fleksibel
Tilpasser sig situationen.
Flextid
Den enkelte medarbejder kan inden for visse rammer selv placere sin arbejdstid.
Flydende arbejdskraft
Fast arbejdskraft med den traditionelle karrieresti bliver udskiftet med freelancere med løsere ansættelser i projektform.
Fjernledelse
Udøvelse af ledelsesdisciplinen på afstand – når det ikke er muligt at mødes face to face. Blev meget udbredt under Covid-19, da statsministeren lukkede Danmark ned i marts 2020.
Forlængelse af tidsbegrænset ansættelse
En arbejdsgiver skal have gode grunde for at forlænge tidsbegrænsede ansættelser og ifølge den seneste retspraksis, gælder dette allerede første gang arbejdsgiveren forlænger en tidsbegrænset ansættelse.
Forretningsmål
Målsætninger for hvad forretningen skal opnå. Kan med fordel formuleres efter SMART kriterierne. Målene skal være Specifikke, Målbare, Aktuelle, Realistiske og Tidsbestemte.
Freelancer
En freelancer er en person, der som selvstændig tilbyder en ydelse, indenfor et givent fagområde.
G
GIG economy
Når der er tendens til at ansætte freelancere, eksterne konsulenter i fleksible og midlertidige stillinger frem for at fastansætte medarbejdere. Før i tiden var musikere og kunstnere stort set de eneste, der ledte efter ”gigs”, hvilket vil sige helt konkrete og tidsbegrænsede opgaver.
H
HR
HR er en forkortelse for Human Resources og anvendes ofte inden for ledelse og organisation om arbejdet med personalerelaterede opgaver som rekruttering, udvikling og administration af personale.
HR – cyklus
Tiltrækning->ansættelse->udvikling->fastholdelse-> Et ansættelsesforhold fra vugge til grav.
HRIS
Human Resource Information System -> HR system eller HR løsning som fx 2people til at lette og effektivisere arbejdet med HR-opgaverne.
HR- løsning
Program/system/løsning som kan digitalisere nogle eller alle HR opgaver. Understøtter og digitaliserer virksomhedens HR-opgaver og sikrer, at GDPR reglerne overholdes.
HR- system
Se HR-løsning.
Hviletid
Alle medarbejdere i Danmark er underlagt reglerne om daglig og ugentlig hviletid. Reglerne er også kendt som 11-timers reglen og reglen om det ugentlige fridøgn. 11-timers reglen betyder, at man som medarbejder har krav på 11 timers sammenhængende hvil inden for en periode på 24 timer.
Hybridarbejde
Det at kunne arbejder på forskellige lokationer, hjemmearbejde og på kontoret. Online og fysisk.
Hybride møder
Møder hvor nogle deltagere er til stede fysisk, mens andre deltager online.
I
Inklusion
Inklusion betyder at medregne, at inkludere nogen og er en modstilling til eksklusion – at udelukke nogen. Når mennesker i en gruppe aktivt og ligeværdigt deltager i fælles udvikling uanset forskelle i forudsætninger. Gruppen anerkender hinandens relationer.
Interim ansættelse
Midlertidig ansættelse af fx ekstern konsulent/freelancer.
J
Jobautonomi
Frihed til at udføre og organisere egne arbejdsopgaver.
K
Katalysator
Det eller den hændelse/person der sætter gang i en opgave, fx sætter HR i gang med udarbejdelsen af en ny strategi.
Kompetencer
Personlige og faglige egenskaber, erfaring.
L
Lederskab (leadership)
En tommelfingerregel siger, at ledelse (management) er; at gøre ting rigtigt, mens lederskab er; at gøre de rigtige ting. Lederskabet er vigtigt for, at du som leder kan skabe de gode resultater gennem dine medarbejdere.
Ledig stilling
En stilling som skal besættes af en ny eller en nuværende medarbejder.
Lockdown (ændringer som følge af)
Når samfundet eller dele af samfundet lukker ned, og virksomhederne som følge heraf må planlægge og ændre arbejdets rammer, form og indhold.
Lockout
Når arbejdsgiver i en konflikt lukker medarbejdere ude.
Lønsystem
En IT løsning, som beregner løn og producerer medarbejderens lønseddel. Ud over at beregne lønnen vil en moderne lønløsning også stå for den indberetning, der skal foretages til myndigheder og Danmarks Statistik.
M
Management
Administrativ ledelse. Det at lede og fordele arbejdet som en del af ledelsesretten
Medarbejder self service
Medarbejderen kan selv tilgå og ændre egne data og dokumenter (Fx kan medarbejderen tilgå sin ansættelseskontrakt eller sit ansættelsesbevis i virksomhedens HR system.
Merarbejde
En medarbejder, som arbejder på deltid, og som arbejder længere, flere timer, end den aftalte arbejdstid. Men indenfor normen for fuldtid.
MUS (PUS, GRUS, …)
Medarbejderudviklingssamtale som er en formaliseret og struktureret samtale mellem en medarbejder og en leder. Efter samtalen gennemføres der en opfølgning for at sikre, at aftalte aktuelle actions/opgaver gennemføres.
Medarbejderhåndbog
En håndbog til medarbejderne som beskriver politikker, regler, retningslinjer og procedurer gældende for medarbejdernes ansættelse i en konkret virksomhed.
Medarbejdermål
Målsætninger for hvad en medarbejder skal opnå. Kan med fordel formuleres efter smart kriterierne. Målene skal være specifikke, målbare, aktuelle, realistiske og tidsbestemte.
O
Ombordsamtale (onboardingsamtale)
En eller flere samtaler som gennemføres, når en ny medarbejder er ansat. Formålet er at sikre, at medarbejderen kommer godt i gang med det nye job og sine nye arbejdsopgaver.
Overdragelsessamtaler
En eller flere samtaler som gennemføres i forbindelse med, at projekter eller opgaver overdrages fra en person til en anden.
Overarbejde
Her forstås de timer der præsteres ud over den almindelige arbejdstid og som er blevet pålagt af virksomhedens ledelse. Regler for overarbejde og honorering er ofte nøje beskrevet i de gældende overenskomster.
P
Pauser
Der er en ret til pauser, hvis arbejdstiden er over 6 timer. Pausens længde og rammerne for pausen skal kunne retfærdiggøress således af pausens formål indfries.
Placering af arbejdstid
Arbejdstiden kan placeres efter en vagtplan hvor også weekender og helligdage kan indgå. Arbejdstiden kan også placeres på hverdage i en 5-dages uge. Der kan også placeres arbejdstid i skiftehold fx 3 skift eller på forskudt tid.
Potentiale
En mulighed, som endnu ikke er realiseret, men som ud fra det foreliggende synes at være til stede. Potentiale kan være fx udvikling af en person, eller det kan være økonomisk potentiale ved at gøre noget bestemt.
R
Reboarding
Plan for og gennemførsel af en opstartsproces for eksisterende medarbejdere, der kommer tilbage fra fx orlov, hjemsendelse, eller som skifter job eller afdeling.
Rigid
At være rigid betyder at være stiv eller ufleksibel i sin adfærd, tanker og holdninger.
Rekruttering
Den proces der gennemføres for at finde og vælge den rette medarbejder til en ledig stilling.
Remote freelancejobs
Freelancere som arbejder for en kunde/ virksomhed på distancen, de møder ikke op fysisk på virksomheden.
Rollemodel
Et menneske i organisationen som kan betragtes som et forbillede. Rollemodeller benyttes ofte i onboarding af nye medarbejdere eller i forbindelse med opkøb af virksomheder, når medarbejderne i den opkøbte virksomhed skal lære at begå sig i en ny kultur.
S
Skygge
En efterfølger eller ekstra ressource til en nøgleposition.
Stillingsopslag
En beskrivelse af en ledig stilling, som skal besættes af en nuværende eller en ny medarbejder.
Successor
En person der skal efterfølge en anden person i en given stilling. I nogen virksomheder arbejder man med, at der på bestemte nøglepositioner altid skal være en efterfølger til den person, der besidder stillingen nu.
T
Talentgrid
En matrix hvor medarbejdere placeres ind, alt efter hvorledes de er vurderet på resultater og potentiale. Medarbejderne placeres ind i matrixen som low- middle- eller high performer.
Talentvurdering
En vurdering af medarbejdere for at følge deres udvikling og potentiale. Der kan fx vurderes på parametrene mobilitet, fleksibilitet, resultater, kommunikation mm. Nogle virksomheder arbejder med særlige talentprogrammer, hvor deltagerne følges særligt tæt.
Team
En gruppe af mennesker som arbejder sammen om den samme målsætning indenfor de samme rammer. Teams er ofte mere flydende end faste afdelinger og kan etableres og nedlægges igen mere fleksibelt end afdelinger. Teams går ofte på tværs af afdelinger for at samle kompetencer omkring løsning af en given opgave.
The new normal
Et begreb der er meget benyttet efter Covid 19 med lockdown. Dækker over hybride arbejdsformer, Asynkront arbejde mv.
Tidsbegrænset stilling
En stilling som en medarbejder er ansat i, og som udløber på en bestemt dato.
Tidsbegrænset ansættelse
En ansættelse som udløber på en i forvejen fastlagt dato.
Transformation
Forandringsproces, forvandling, omdannelse af fx organisationen eller bestemte opgaver. Ordet transformation benyttes ofte i forbindelse med indførelse af ny teknologi.
V
Virtuel ledelse
Ledelse gennemført med og igennem forskellige digitale medier.