Begynderguide: Værd at vide om rekruttering
Rekruttering – hvad er det og hvordan foregår det?
De fleste virksomheder – store som små – har fra tid til anden behov for at ansætte medarbejdere. Og så skal der gennemføres en rekrutteringsproces. Men hvad er det, og hvordan gør du det?
Uanset om det er første gang, eller om du har prøvet det før, så er der nogle ting, som du med fordel kan være opmærksom på og nogle strategier, som du kan benytte. Læs mere om dem lige her.
Hvad betyder rekruttering?
Kort fortalt, så er det en proces, der skal sikre, at du finder den rette person til det rette job.
Virksomheden får en kandidat/ansøger, der er kvalificeret til jobbet, og den rette ansøger eller kandidat får et job, hvor han eller hun har muligheder for at få succes og høj jobtilfredshed.
Løser jeres HR udfordringer
2people systemet er udviklet af HR entusiaster, der har mange års erfaring indenfor HR.
Vi tilbyder en standardiseret løsning, der nemt kan kundetilpasses og sammenkobles med det, der er vigtigst for jer.
Vi står klar til at hjælpe med jeres HR behov og udfordringer.
Hvordan foregår rekruttering af medarbejdere?
Du kan gå to veje. Det nemmeste – og dyreste – er at ansætte et rekrutteringsfirma, der varetager opgaven for dig.
Hos et rekrutteringsfirma klarer de nemlig både udvælgelsesprocessen, de udarbejder annoncer og stillingsbeskrivelser, de undersøger hvilken type medarbejder, der vil være mest fordelagtig for at få de ønsker og behov, som virksomheden beskriver opfyldt, og de screener alle kandidater for at finde frem til den bedste medarbejder.
Efter alt dette bliver du præsenteret for et håndplukket udvalg ansøgere på mellem 4 og 6 personer, som du skal vælge imellem. Man også vælge at stå for rekrutteringsprocessen selv og på den måde at spare pengene til rekrutteringsfirmaet.
Et system der tager hånd om det hele
Vores HR-løsning giver dig de perfekte forudsætninger for at tage vare om både stillingsopslag, rekrutteringsprocessen, screening/evaluering af ansøgere og kandidater og til sidst udvælgelse.
Og nu du har valgt kandidat, tager løsningen også hånd om den efterfølgende onboarding proces.
Alt dette og meget mere gør det nemt og transparent for alle deltagere i rekrutteringsprocessen, hvad der skal ske, hvem der gør hvad, og hvor langt de forskellige ansøgere er i processen.
Hvordan rekrutterer jeg de bedste kandidater?
Du kan med fordel benytte vores HR-system der tilbyder en bred vifte af redskaber, der er lavet specielt til netop rekruttering.
Vores rekrutteringsmodul er udarbejdet af erfarne HR-specialister med mange års erfaring i at rekruttere, og det gør arbejdet så let som overhovedet muligt.
Samtidigt er løsningen designet, så den kan tilpasses netop dine behov. Du kan have og lave forskellige processer, alt efter hvilken type medarbejder, du rekrutterer.
Direkte fra rekrutteriong til onboarding
Når rekrutteringen er gennemført, sørger systemet for at flytte medarbejderen fra rekruttering og direkte over i onboarding processen.
Onboarding kan bestå af rigtigt mange aktiviteter, som skal være gennemført, inden den ny medarbejder starter på jobbet.
Kontrakten skal naturligvis udfyldes og underskrives – det gøres med digital signatur – men derudover er der en række praktiske opgaver i forhold til etablering af arbejdsplads, udlevering af diverse effekter samt gennemførelse af et introduktionsprogram, så medarbejderen lærer virksomheden og de nye kollegaer at kende.
Et system der sikre en effektiv proces
Vores HR-løsning sørger for at, holde styr på alle aktiviteterne og sørger også for, at de ansvarlige får remindere, så alt gennemføres som planlagt.
Alt sammen er med til at sikre en effektiv proces – og at medarbejderen får et positivt indtryk af virksomheden, fordi det hele bare spiller fra start og således at medarbejderen så hurtigt som muligt kommer på 100% effektivitet.
Sådan skal en perfekt rekrutteringsproces foregå
Find frem til opgaver og stillingsbetegnelse
Hvis du selv vælger at stå med rekrutteringsprocessen, så handler det først og fremmest om at finde frem til de opgaver, der skal løses og herefter skabe en knivskarp jobbeskrivelse, så der ikke er nogen tvivl om, hvad en potentiel ny medarbejder går ind til og hvad du skal vurdere hos en potentiel ny medarbejder.
Hvis du bruger Vores HR-løsning til at udarbejde jobprofiler, så kan du tage udgangspunkt i den relevante jobprofil, så har du et godt udgangspunkt for annoncen. Lav din beskrivelse ud fra din drømmemedarbejder, så mulige ansøgere kan se, hvad du forventer, og så de kan vælge sig selv fra, hvis ikke de passer ind i dit team.
Opret et jobopslag
Når du har lavet din jobbeskrivelse, skal du have den offentliggjort på hjemmesiden, så den bliver synlig, og så jobagenterne på de store rekrutteringssider – som fx Jobindex – kan linke til den. Vores HR-løsning giver dig redskaber til at udarbejde en lækker annonce og hjælper dig med at få den publiceret på hjemmesiden.
Udsend svar til ansøgerne
Når ansøgningerne begynder at komme – måske endda rigtig mange – så skal du have fortalt ansøgerne, at du har modtaget deres ansøgning. Vores HR-løsning sørger for, at der bliver udsendt et autosvar, så snart ansøgningen er modtaget. Og ikke noget med, at din inbox bliver helt væltet. De registreres i Vores HR-løsning, så alle deltagere i ansættelsesprocessen har adgang til at læse og vurdere ansøgerne.
Hold styr på interviews
Når du har udvalgt, hvem du vil have til samtale, så skal du have aftalt tidspunkter for interviews. Det kan give anledning til en del korrespondance frem og tilbage mellem dig og kandidaterne, inden alle kalendere er afstemt. Hvis du bruger Vores HR-løsning tager det kun et øjeblik. Løsningen giver mulighed for at du udstiller en kalender med ledige tidspunkter, og så booker kandidaterne bare de ledige tidspunkter efter først-til-mølle-princippet.
Overvejelser ved jobsamtaler
Når du skal gennemføre jobsamtalerne med de udvalgte kandidater, så er det vigtigt, at du ikke bare vælger den første og den bedste.
Det er vigtigt, at du kommer hele vejen rundt om kandidaterne, så du får så præcist et billede af hver enkelt. Både arbejdsmæssigt og personligt. Den, der får jobbet, skal naturligvis have de rette kompetencer, men det er lige så vigtigt, at vedkommende som person passer ind i virksomheden og det team, han eller hun skal være en del af.
Nogle gange kan man vælge at holde mere en 1 runde. Man kan fx tage en runde to med de to bedste, og så først på det tidspunkt gå helt tæt på løn- og ansættelsesforhold.
Inden opstart
Når du har fundet den helt rigtige, så vil der være en periode, inden hun eller han kan starte på jobbet – her kan du med fordel forberede den nye medarbejder ved at sende relevant materiale, som vedkommende kan læse. Det kan være arbejdsrelaterede dokumenter og en plan for den første uge på jobbet, men det kan også være en medarbejderhåndbog.
Den første dag
Når den store dag oprinder og medarbejderen starter i sit nye job, er det en god idé at starte med en samtale med nærmeste leder, hvor man over en kop kaffe og måske et rundstykke får en god snak om jobbet, og hvordan opstarten kommer til at forløbe.
Det er vigtigt at efterlade et godt indtryk første dag, og det gør man ved at vise, at man som virksomhed og som leder har glædet sig til, at medarbejderen skulle starte, og at man er velforberedt og har styr på tingene.
Sidst men ikke mindst, så sørg for at give medarbejderen en grundig rundvisning, få dem til at føle sig velkomne og sæt dem godt ind i arbejdet og deres opgaver – lav en forventningsafstemning.
Til en perfekt rekrutteringsproces hører også at få ansøgninger og kandidater slettet ifølge GDPR forskrifterne.